Seniorrådets opgaver
Seniorrådet i Frederikssund Kommune rådgiver Byrådet i spørgsmål, der vedrører ældre borgere, og formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet.
Byrådet har pligt til at høre Seniorrådet, før der træffes beslutninger på ældreområdet. Seniorrådet kan også tage initiativ til udtalelser om forhold, der berører ældre i kommunen.
Det betyder, at Seniorrådet kan beskæftige sig med og udtale sig om en bred vifte af emner inden for ældreområdet, herunder blandt andet forhold på social- og sundhedsområdet, pleje og omsorg, boligforhold for pensionister, madordninger, budgetspørgsmål samt emner relateret til teknik, miljø, kultur og fritid.
Seniorrådet behandler derimod ikke sager der vedrører enkeltpersoner eller personale.
Hvem kan kontakte seniorrådet?
Alle borgere over 60 år, samt pårørende og organisationer med interesse for seniorers forhold, er velkomne til at kontakte rådet med idéer, spørgsmål eller bekymringer.
